• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
Lortede cykelparkeringer i København

“Hvorfor skal du allerede hjem?”

kaffe

“Hvorfor skal du allerede hjem?”

“Hvad skal du da imorgen?”

“Ej, klokken er jo kun X”

Mmh. Jeg har hørt de der spørgsmål en million gange. Du har sikkert hørt de spørgsmål en million gange. Det har de fleste. Nogle mere end andre, men langt de fleste har hørt dem. Nogle har stillet dem. Det er ikke noget nyt.

I rigtig lang tid sørgede jeg altid for at have en god undskyldning for at gå fra fester, for ikke at komme til fester, når man var i byen og så videre. Det kunne være fuck-man-jeg-skal-på-arbejde-imorgen-tidlig-undskyldningen eller ej-jeg-skal-altså-til-fødselsdag-klokken-11-dagen-efter. Det virker ret uskyldigt, men i virkeligheden synes jeg det er fucking sørgeligt at man er nødt til at lyve/komme med undskyldninger for at kunne gå fra en fest eller for at melde fra, hvis man ikke har lyst til at være der.

“Hvorfor kommer du ikke?”. “Skal du da noget andet?”. Er der virkelig nødt til at være en grund til ikke at komme, andet end at man ikke har lyst? Mangel på lyst er i mine øjne grund nok og så burde der ikke være behov for at stille spørgsmålstegn ved det.

Jeg er efterhånden blevet rigtig god til at melde fra og gå når jeg føler, at jeg ikke gider mere. Og det har intet med asocialitet at gøre. Jeg kan rigtig godt lide rolige weekendaftener og jeg skammer mig 0%  over det. Jeg ved, at jeg ikke går glip af noget. Udover tømmermænd og oprydning.

Jeg kan virkelig også godt lide at være sammen med mine venner. Problemet er bare at det oftest er i selskab med shots, vin og øl. Og så handler det hovedsageligt om at drikke. Drikker man ikke, så bliver det også stillet spørgsmålstegn ved dét. Som om at lysten til deltage i druk naturligt er til stede i os alle sammen fra fødslen. Fucking idiotisk.

Spørg mig om jeg vil med på bar og se fodbold eller med i byen og jeg vil med 99% garanti svare nej. Spørg mig om jeg vil med på museum, klatre, se film, fiske, lave whatever og se mig stå fucking klar som den første.

Det her med at se folk som introverte eller asociale fordi de ikke vil med i byen eller til fest er så misforstået. Det er oftest ikke selskabet der er problemet, men omstændighederne. Og så burde ingen skamme sig over ikke at gide i byen.

Jeg ved, der er nogle som tænker at andre så vil tænke noget om dem, hvis man ikke tager med.  Jeg ved, jeg ikke er den eneste som ikke har behovet for at drikke min hjerne ud. Uanset om det er hver weekend, hver anden weekend eller bare en gang i mellem. Behovet er der bare ikke. Fuldhed er ikke et mål der står særlig højt på min prioriteringsliste. Og ja, selvfølgelig har jeg også været pinligt stiv mere end 1 gang. Det sker. Men tænker jeg tilbage på det som var det de bedste aftener i mit liv? Lol, nej.

Folk hader ikke én, fordi man ikke gider til fest. Hvis de gør, så er det et helt andet problem. Man går ikke glip af livet ved at sige nej til at tage med i byen. Man skal ikke skamme sig over, at den eneste oprydning man skal lave søndag morgen er at stille sin tallerken i opvaskemaskinen efter at have spist en liter is imens man så serier det meste af natten.

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lortede cykelparkeringer i København