• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
At være fanget nøgen på webcam - og at blive afpresset

5 fordele ved at være mega socialt selvbevidst

awkward

Jeg har altid været mega selvbevidst i sociale sammenhænge. Altså jeg synes der er mange ting som er pinlige og akavede, så jeg er sindssygt bevidst omkring mig selv, så jeg undgår at havne i pinlige situationer.

En mave der knurrer, en tør udødelig hoste, at pudse næse offentligt, tandpasta i mundvigen; alt sammen noget der virkelig kan påvirke mig og få min puls op og køre.

Jeg ved godt det er små, ligegyldige ting. Men når man er så selvbevidst som jeg er, så tænker man meget over det. Specielt i s-toget, hvis der er stille. En fyldt, men dødsensstille vogn er noget af det værste.

Jeg kan virkelig føle, at alle kan høre min mave knurre eller sidder og er irriterede over en snøftende næse. Og at tænke meget på sådan noget er selvfølgelig rimelig irriterende, men der findes altså også nogle fordele ved at være så selvbevidst og jeg har prøvet lige at ridse nogle af dem ned. Og de er selvfølgelig baseret på mine egne oplevelser, ik’.

 5 fordele ved at være socialt selvbevidst:

  • Man fremstår altid høflig og velopdragen

Høflig, genert. Det er næsten det samme. Jeg gør mig oftest ret umage med at opføre mig på en måde, som ikke vil kunne få en fremmet til at stille spørgsmålstegn ved mig. Just smile and wave.

  • Man er rar at sidde ved siden af i al slags offentlig transport

SÅ sandt! Jeg sidder bare pænt og kigger ud af vinduet. Musestille. Ingen sko på sæderne og ingen overdrevet høj musik i ørene. Hvad ville folk ikke tænke om mig?

  • Man går i ét med mængden

Om det er godt eller skidt ved jeg ikke. Det kommer an på hvem man er. For mig er det en positiv ting. Opmærksomhed er noget jeg helst vil undgå.

  • Man står aldrig i vejen

Jeg hader at stå i vejen og jeg hader folk som står vejen. Så jeg ville hade typer som mig selv, hvis jeg kom til at stå i vejen for nogen og jeg vil ikke være typen der hades, så jeg bestræber mig virkelig på ikke at stå i vejen.

  • Man larmer aldrig

Jeg forstår ikke folk der kan stå i køen i Netto eller i 5A bussen og snakke om deres sidste lægebesøg og om hvorvidt deres klamydia test var positiv eller negativ. Hvad sker der. Jeg kommer generelt ikke til at snakke særlig meget i telefon hvis jeg er nogle crowdede steder. Selv tak og det var da så lidt.

OPDATERET d. 2/3/2017

Jeg er kommet på endnu én. En ret vigtigt én.

  • Man er en fantastisk sidemand i biografen

Jeg kunne aldrig finde på at tjekke min telefon midt under filmen. Det er der ikke mange der kunne, men der er nogle som gør det. Hver gang. Uanset hvor godt de prøver at skjule det, så kan det ses. Og det ved jeg. Så jeg vil aldrig kunne få mig selv til at tage den frem.

Derudover så kan du bide dig selv i næsen på, at jeg ikke vælger slik som har en indpakning som larmer. Eller sidder og tygger popcorn-kernerne (!!!!!!!!!!). Holy shit, der er nogle mennesker som fuldstændigt glemmer omverdenen når de går i biografen. Det er fuldstændigt modsat for mig. Jeg er ekstremt opmærksom på dem omkring mig. Opmærksom på at jeg ikke konstant strejfer min sidemands arme eller ben. Opmærksom på at min kasket ikke stikker op som en lille vulkan og forstyrrer ham der sidder bag mig. Opmærksom på at jeg ikke rammer sæddet foran mig med fødderne og prikker ham foran mig i ryggen.

Det var det for nu. Tror næsten jeg vil udvide listen i takt med at jeg oplever flere fordele.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At være fanget nøgen på webcam - og at blive afpresset