• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
Sindssyge dybhavsfisk eller djævleyngel

Efter 6 år på Roskilde Festival…

… er jeg nået til et punkt, hvor det er gået op for mig, at jeg primært tager afsted til Roskilde af ren rutine fremfor lyst.

Bevares, dude. Det da hyggeligt nok. Den første dag. Lige indtil jeg trænger et bad. Og det er som regel allerede efter 1,5 times kø-sidning.

For det er jo en del af det. Den fucking kø. Fucking lorte-kø. Sidste år slap jeg heldigvis for den. Jeg tror, jeg havde en eller anden svag undskyldning, men jeg kan ikke huske hvad den gik ud på.

Nå, men den der kø… Køen i venteområdet.

Køen som man sidder/står i, i cirka 6-8 timer (for mit vedkommende). Køen som fungerer som et fængsel af lort, smadrede campingstole, skrald, bajere, kæmpe-anlæg og små bjerge af presenninger. Stedet uden nåde. Hvis du skal skide efter du har sat dig i kø, så håber jeg virkelig du har styr på dine knibeøvelser, for du kommer ikke ud de næste 6 timer.

Og så er der lige den lorte spurt man skal løbe for finde en plads til sin camp. En spurt i gummistøvler med diverse presenninger og telte under armene. En spurt som man starter i flok, men som slutter med at man står alene uden at ane hvor resten af gruppen blev af. Så står man dér. På krigsmarken. Eller ihvertfald marken. For det er 100 % dét det ér. En mark. Men det ligner allerede nu et sted hvor der bliver udkæmpet krige. Og man aner ik’ hvad fanden man skal gøre. Skal man løbe videre? Skal man tage chancen og finde en plads? Hvad hvis de andre også finder en plads? Men i den anden ende af området? Hvad fanden…

Folke løber forvirret rundt. Nogle kan ikke finde deres venner (ja, det er så mig), nogle afventer hele denne håbløse situation, nogle skændes over telt-pladserne fordi folk er nogle grådige aber, nogle falder over de der pisse lorte snore man spænder telte ud med, nogle ligger bare og chiller på deres 6×12 m store presenninger og venter på resten af deres gruppe kommer med teltene, nogle går fortvivlet og snakker i telefon imens de prøver at finde dén person de snakker med. Held og lykke.

Det er lort. I starten var det charmerende. Altså det dér totale kaos. Man starter med at elske det. Man var “fri” (og klam). “Fuck jer, mor og far. Jeg har det for vildt”. Mmh. Nu vil jeg hellere end gerne skifte min Roskilde Festival ud med en uges ferie med min familie. No shit, jeg ved godt det lyder mega nederen og svagt. Jeg har været rigtig glad for Roskilde Festival, men jeg tror sgu ikke længere det er for mig.

Rene toiletter, muligheden for at gå i bad, for at sove i en rigtig seng og for at spise rigtig mad vægter simpelthen højere end 1 uges anarki med druk, fulde unge døgnet rundt, tis-lugt, luftmadrasser og hvidløgsbrød til 60 kroner.

6 år og 12.000 kroners-billetter senere. Mit første år var 2011 og jeg har været afsted hele ugen hvert år siden. Men sidste år, altså 2016, tilbragte jeg størstedelen af tiden i bus/tog eller hjemme i København. Jeg havde virkelig mistet lysten til at sidde i en campingstol 4 dage i streg for derefter at høre relativt uinteressant musik de næste 3 dage. Jeg tror derudover, at jeg kun fik set 2-3 koncerter sidste år. Lige nu kan jeg ikke engang huske hvilke koncerter det var. Så det er åbenlyst ikke noget der gjorde det store indtryk på mig.

ronswanson1

Dét er en anden grund til min manglende lyst. Musikken. De seneste par år har musikken slet ikke været spændende nok for mig. Jeg har været med for fællesskabets skyld og overhovedet ikke fordi der kom noget nice musik. Vi er en relativt stor camp på 13-14 dudes. Vi har alle sammen været med i ret mange år. Jeg er vidst den person i campen som har været der færrest gange. Nogle havde 10-års jubilæum sidste år. Nørder.

Det er åbenbart sådan her det føles at vokse op og blive gammel. Man bliver pisse irriteret og træt af at vågne kl. 04:15 om natten af lyden til en eller fucking knægt på 17 år som står og pisser op af ens telt.

Eller til lyden (og vibrationerne) af naboteltets kvindelige beboer som ligger og bliver spiddet af en eller anden tilfældig stiv spasser, som i øvrigt stønner alt for højt af en mand at være. Eller stive idioter som vælger at skyde genvej ind over teltene, men falder over hver eneste af de der telt-snore, som jeg ikke kan huske navnet på.

Eller dét at vågne kl. lort om natten og skulle tisse. Ikke meget, bare lige lidt. Nok til at man ved, at man burde tisse. Nok til at man ikke bare kan ignorere det. Men det kræver at man står op i fuldstændig mørke, finder sine bukser, trøje og sko og får hele lortet på. Og så begynder rejsen ellers hen til hegnet eller til toiletterne.

Begge dele har sine fordele og ulemper. Hegnet er tæt på. Men så skal man stå og pisse på de der ret trafikkerede stier som vrimler med stive børn. Og man skal ud mod hegnet. Ad.

Toiletterne ligger oftest lidt væk (forhåbentlig – de lugter), men der er altid plads om natten. Desværre er der top på. De sidste par år har der heldigvis været et lille separat pissoir i de fleste af dem, hvilket er ret nice for mig. Hurra.

Nå, men grund-essensen af hele det her pisse lange brokke indlæg er, at jeg i år bryder med en fast tradition og skipper Roskilde Festival for første gang i 7 år og i stedet flyver til Grækenland med Josephine. Det bliver så lækkert. Jeg glæder mig for første gang til ikke at være på Roskilde Festival.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sindssyge dybhavsfisk eller djævleyngel