• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
Jeg har fundet mit spirit animal

Filmanmeldelse #2: A Cure for Wellness (2016)

I torsdag var jeg inde og se “A Cure for Wellness” af Gore Verbinski. Filmen er fra 2016 men er først udkommet i år her i Danmark. Hvilket forklarer hvorfor jeg har skrevet (2016) i titlen.

Jeg burde virkelig have skrevet den her anmeldelse så snart jeg kom hjem fra biografen, men jeg har haft lidt travlt her på det seneste, desværre.

 

Mit første indtryk af filmen var vildt godt. Bevares, det var måske lige Shutter Island-agtigt nok, men jeg elsker også den film, så for mig var det en positiv ting.

En ung Wall Street gut bliver sendt til et kur/spa-sted i Schweiz for at hente sin chef hjem til USA for at underskrive nogle vigtige papirer, men der går ikke længe før han opdager at kur-stedet måske er mere end hvad det ser ud til. Ingen har angiveligt lyst til at forlade stedet og inden han får set sig om er han selv ude af stand til at komme væk derfra.

Filmen er vildt flot og jeg lagde mærke til ret mange fede detaljer i løbet af de 2 timer og 26 minutter filmen varede. Rent visuelt var det en fornøjelse at se på. Men 2 timer og 26 minutter…? Jeg er ked af at sige det, men den film var cirka 1 time for lang. Tempoet i filmen er sløvt og bevæger sig ikke meget hurtigere end hovedpersonen som halter rundt på krykker i størstedelen af tid.en. Længde og tempo var desværre skuffende.

Der blev brugt rigtig lang tid på at skabe en stemning og en forventning som desværre falder til jorden, når man endelig når filmens højdepunkt. Hvilket derudover ikke kommer som en overraskelse. De små ledetråde som der bliver fremlagt i løbet af filmen er for forudsigelige og nemme at regne ud. Så når tæppet falder og man forventer at falde ned at stolen af overraskelse, så blev man desværre ikke andet end bekræftet i sin teori.

Filmen har i sine første 30 minutter rigtig meget potentiale til at blive en rigtig god film, men den formår ikke at tage den videre. Forudsigelig, langsom og alt for lang.

Den bør få 2/6, men jeg giver den 3/6 for at være så visuel flot.

1 kommentar

  • Nicolai

    Hey dude. Måske vi skulle lave en collab anmeldelse? find min blog: “filmfiluren”

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har fundet mit spirit animal