• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • RAVI HOLST
  • ···
Fuck af, sne

Derfor er jeg ikke medlem af Folkekirken

church

TV2 har idag skrevet en artikel om det enormt høje antal af udmeldinger af Folkekirken i 2016 (link her).

24.728 personer meldte sig ud af Folkekirken sidste år. Jeg var én af dem.

Grunden til jeg valgte at melde mig ud er ret simpel. Jeg tror ikke på Gud. Jeg er ikke troende. Jeg går ikke i kirke. Jeg kan ikke engang huske hvornår jeg sidst har været i en kirke. Når jeg har det sådan, så synes jeg det ville være forkert at blive “talt med” når man snakker om antallet af kristne i Danmark. Jeg ser ikke mig selv som kristen, så hvorfor skulle jeg indgå i statistikkerne?

Jeg har forsøgt at udmelde mig mange gange i tidens løb. Allerede da jeg var 18 forsøgte jeg, men det krævede, så vidt jeg husker, at man skulle sende breve til en eller anden sogne-dude og udfylde udmeldingsblanketter osv. Det var ihvertfald virkelig besværligt og ikke noget man lige kunne gøre i sin pause. Og man skulle selv finde ud af hvem der var sogne-dude i det område man boede i. Bleh.

Udover at jeg ikke er troende, så er der selvfølgelig også den økonomiske “fordel” ved at melde sig ud. Altså den er virkelig minimal (0,88% af skattepligtig indkomst), så det er ikke fordi man mærker en forskel og jeg synes heller ikke, at kirkeskatten burde være den eneste grund til at melde sig ud af Folkekirken.

Selvom man godt kan gå og være lidt principielt irriteret over at betale til noget man ikke gør brug af. Hvis jeg ikke brugte mit fitnesscenter, så ville jeg jo også logisk nok melde mig ud af centeret, fremfor at betale medlemsgebyr uden at få noget ud af det.

Jeg er både døbt og konfirmeret, men jeg kan slet ikke begrunde hvorfor. Min dåb var mine forældres valg. Min konfirmation var vel mit eget, men jeg husker det ikke som, at jeg tog et valg. Jeg fulgte nok mest bare med de andre i klassen og så var der jo også de der konfirmationsgaver som trak lidt. Sådan tror jeg egentlig det er for størstedelen af konfirmanderne. Man er 14 år og vil bare gerne have syge gaver.

Men altså… Jeg brugte udmeldelse.dk og så var det egentlig dét. Jeg fik bagefter en mail fra en dude fra kirken, som ville have jeg skulle bekræfte min udmeldelse. Det gjorde jeg så, ved at skrive noget a lá ‘yes, den er god nok’ og så var jeg udmeldt af Folkekirken. Nemt. Jeg har ikke fortrudt det siden.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuck af, sne