• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
Om at skifte fra iPhone til Android

Om det der med at tisse på gaden

Når man bor i København så følger der selvfølgelig nogle forbehold med i pakken. Der er flere mennesker, mere trafik, mere larm og generelt mere af alt (bortset fra stilhed). Det er alt sammen fint nok. Selvfølgelig er nogle af tingene nemmere at leve med end andre. Men en ting jeg ikke kan tage, det er mængden af folk som tisser på gaden.

Stort set hver dag er der folk som tisser i vores port eller i lige i nærheden (som naboopgangens port eller på den anden side af gaden). Hvis det nu bare var fredag/lørdag nat kl. 3 om natten, så fair nok. Men her sker det også midt på dagen af både unge og voksne mennesker. Hvad sker der? Er det fair nok at tisse i den nærmeste port imens man står og venter på bussen tirsdag eftermiddag? Jeg er ikke opdraget specielt fint, men jeg kunne godt nok aldrig drømme om at stå og tisse på gaden, sådan helt åbenlyst som om det slet ikke generede mig, at alle vidste hvad jeg stod og havde gang i.

Jeg kan forstå hvis man er på vej hjem fra byen midt om natten. Ikke at det gør det bedre, men jeg kan i det mindste forstå det. Noget jeg ikke kan forstå er, at man ikke vælger et fucking toilet når det er midt på dagen. Der er toiletter ved Torvehallerne 100 m herfra. Så fuck dog af.

Josephine og jeg oplevede engang at en gruppe piger på 14-15 år havde åbnet sluserne til en syndflod af tis i vores port imens vi var ude og gå med vores hund. Vi skulle bogstavelig talt hoppe over deres tis for at komme ind igen. I det mindste flovede de sig vidst rimelig meget da de blev opdaget.

Men altså. Er det virkelig så normalt at tisse hvor og hvornår som helst? Fuld eller ej?

1 kommentar

  • SWO

    Det du nævner, har jeg tit hørt om. Om natten kan det forstås. Jeg er selv stødt på det om natten, at to eller tre kønne piger sad og tissede mere eller mindre synligt. Men om dagen fatter jeg ikke, at nogen kan finde på det, dog er jeg stødt på det i Kongens Have og Fælledparken til 1. maj.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at skifte fra iPhone til Android