• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
Jeg er en computernørd

Fordele og ulemper ved at bo i København K

Der er ret mange som drømmer om at bo i midten af det hele, lige i nærheden af alt og om at være omgivet af mennesker hele tiden. Og det forstår jeg godt, for det er da dejligt. Som regel. Men ikke altid.

Vi bor i Nansensgade lige midt imellem Nørreport og Dronning Louises Bro. Ih, hvor fint og hvor må det være dejligt at bo der, tænker du nok. Jah, joh. Jeg vil da bestemt ikke klage. Det tror jeg ikke man kan når man bor i en gade der er så eftertragtet. Men der er jo også et ulemper ved det, som folk ofte glemmer. I dagens indlæg vil jeg lave en simpel pro’s and con’s liste. Ikke fordi jeg skal bruge den til noget, men for lige at minde folk om, at dét at bo i indre by ikke altid er som at bo på en lyserød sky.

Fordele:

– Alt er tæt på. Undtagen resten af ens familie, som stadig sidder fast i forstaderne.

– Man sparer utroligt mange penge på at være i cykelafstand til alt man skal bruge

– Kort afstand til Strøget og kulturelle seværdigheder

– Du kan altid komme hjem, for næsten alt kører forbi Nørreport

– Man bor tæt på steder som Søerne, Botanisk Have, Kongens Have osv. Steder som er rare at gå tur ved/i.

– Når der sker noget spontant i byen er det som regel inde for rækkevidde. Man går ikke glip af noget fedt fordi det tager 2 timer at komme dertil i et S-tog.

– Kort afstand til take-away mad. Hvis du ikke orker at lave mad, er der som regel altid noget inde for 5 minutters gang.

Ulemper:

– Konstant larm fra mennesker. Trafik-larm har jeg det fint med. Den larm jeg omtaler her er fx. lyden af stive gymnasiepiger som sidder i gaden og skændes med deres kærester kl. 4:30 onsdag morgen.

– Når der sker noget stort kan man blive “fanget” i byen. Fx. under Distortion, Marathons og store demonstrationer (og terror, faktisk).

– Romaer.

– Cyklende turister

– Folk tisser dagligt i porten

– Mange mennesker betyder også at man oftere render ind i idioter.

– Man kan ikke rigtig gå ned og købe en liter mælk i klipklapper og joggingtøj uden folk tror, at det rent faktisk er sådan man går klædt.

Er der nogle fordele/ulemper jeg har mangler? 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er en computernørd