• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • RAVI HOLST
  • ···
10 fordele ved vinter

Kom lige til at købe en ny cykel…

Min gamle retro racer fra 1990 har efterhånden gjort sit. Gearene virker ikke, der er slør i baghjulet, dækkene skal skiftes, bremsegrebene skal skiftes, styrbåndet skal skiftes og bremsekløerne skal skiftes… Så idag besluttede jeg mig for at købe nye reservedele til den – men af en eller anden årsag gik jeg fra at købe et par reservedele, til at købe en helt ny cykel.

Min racer købte jeg på DBA i 2015-ish af en fyr som bare havde haft den stående i kælderen i 100 år. Jeg købte en brugt cykel fordi jeg ikke gad risikere det store hvis nu den skulle blive stjålet. Den kommer trods alt til at stå alle mulige offentlige steder herinde indre by og ude på KUA. Jeg har dog aldrig oplevet af få min cykel stjålet, skal det lige siges.

Da gearene på min racer som sagt var helt lort, så har jeg altid kørt kun i det højeste gear som det eneste. Jeg har egentlig hurtigt vænnet mig fuldstændig til det og derfor blev jeg også enig med mig selv om, at jeg ville have en single-speed cykel. Altså en cykel uden gear. Jeg endte med at købe den første og den bedste cykel jeg fandt: en Fixie Inc. Floater Race 2S (2017). Det er så en two speed, da den har to indvendige nav-gear som automatisk tilpasser sig efter hastighed. Der er simpelt hen automatgear i. Jeg håber sgu det kommer til at fungere uden problemer, for det er ret nyt for mig.

De her single speed cykler koster ikke særlig meget i forhold til fuldblodsracercykler osv. så det var virkelig også et plus. Den her koster normalt knap 4200, men var på tilbud til 2699, hvilket jo er vanvittigt lidt for en ny cykel. Men igen, der er jo heller ikke alle de der gear, tandhjul, kabler osv. med, da der ikke er brug for dem på single-speed cykler. Rimelig belejeligt.

Jeg ved ikke lige hvornår den bliver leveret, men det skulle gerne være i de næste par dage. Forhåbentlig!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 fordele ved vinter