• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
Vandretur i Norge - opstarten

Mit forhold til eksamener og karakterer

Hvis der er noget jeg ikke gider, så er det at stresse. Og jeg gider slet ikke stresse over ting, som i min optik ikke er dét værd, som fx. en karakter. Altså et tal på et stykke papir.

Jeg ved der er rigtig mange, som føler sig pressede, når det kommer til karakterer. Pressede over forventningen til en god karakter og pressede over om de nu gør det godt nok. Og frygten for hvad der vil ske, hvis de ikke gør det ‘godt nok’.

Det lyder måske sært, men jeg har valgt at skære alt det fra. Jeg vil simpelthen ikke gå og ha’ det dårligt og være bekymret for om jeg lever op til andres forventninger og krav. I slutningen af folkeskolen og starten af gymnasiet fik jeg det rigtig dårligt, fordi jeg ikke følte jeg levede op til en masse forventninger.

Jeg snakkede aldrig om det, men jeg havde en lærer som fik det op til overfladen. Altså på den gode måde. Hun kunne godt se der var noget galt og brugte faktisk enorm lang tid på at få det ud af mig.

Efter en masse lange snakke med hende, besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville lade idéen og tankerne om andres forventning påvirke mig. Og det har det ikke gjort siden. Det lyder måske mærkeligt, men man kan faktisk godt selv vælge at slå det fra. At sige fuck det, jeg gør mit bedste og dét er godt nok. Fuck undskyldningerne for at få en ét-cifret karakter (som ikke er lig med dårlig!). Nogle gange går det bare mindre godt. Og det er helt okay.

Jeg har allerede én gang været på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse og det bekræftede mig i, hvor ligegyldige karakterer er, når man først forlader sin uddannelse. Jeg har ingen erindring om hvad jeg fik af karakterer på multimediedesignuddannelsen. Jeg kan huske fik lidt af hvert. Og hvorfor mon det er sådan? Det fordi ingen spørger. Og folk er ligeglade. De kigger på mit cv og vurderer mig ud fra mine erfaringer, min måde at præsentere mig selv på og på den person jeg er. Ikke én gang har jeg brugt mit karakterblad til noget siden.

Nu arbejder jeg på TV 2 og de har aldrig set skyggen af mit karakterblad fra universitetet. De har heller aldrig spurgt efter det. For 12-taller på et stykke papir gør mig ikke nødvendigvis bedre til mit job.

Så til alle jer der sidder og føler I er ved at krølle helt sammen indeni pga. eksamens- og præstationspres: slå tankerne fra og tag det roligt. I det lange løb betyder det intet. Jeres karakterer kommer ikke til at have en afgørende betydning for noget og den vil blive glemt igen alligevel.

Og hvis I er gode til at score 12- og 10-taller, jamen så tillykke. Fedt for jer. Bare husk det ikke må være på bekostning af hvordan I har det indeni.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vandretur i Norge - opstarten