• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
Tanker om fremtidsplaner

INSTAGRAM: Sådan laver du en virksomhedskonto

På trods af navnet ‘virksomhedskonto‘, så behøver man slet ikke have en virksomhed for at skifte sin nuværende personlige Instagram-konto til en virksomhedskonto. Og det er ikke så svært eller uoverskueligt som Facebook nogle gange har gjort det til.

Jeg vil her forsøge at guide jer til hvordan I selv skifter til en virksomhedskonto. Indlægget bliver dog ikke så visuelt udpenslet, da jeg ikke kan vise det fra min egen telefon, fordi jeg allerede har en virksomhedskonto. Hvis jeg slår den tilbage til personlig (for at screenshotte) og derefter endnu en gang tilbage til virksomhedskonto mister jeg data fra ‘Insights‘, som er stedet hvor man kan ses statistik for ens konto.

Sådan gør du:

Gå ind på din Instagram-konto og gå til ‘Indstillinger’. Her er der en punkt, som hedder ‘Skift til virksomhedskonto’.

Når du trykker her, vil Instagram/Facebook automatisk begynde at oprette en Facebookside til dig.

I løbet af denne her proces skal du tage stilling til hvilken slags side/Instagram konto du har/vil have. Du kan dog godt springe den lange oprettelsesproces over – det gjorde jeg. Så opretter Facebook bare en tom side for dig, som du kan gøre krav på senere.

Hvis du ser dig selv som blogger, så giver det mening at vælge ‘Personer’ -> ‘Blogger’, da dette vil blive synligt på din Instagram konto. Du kan dog altid ændre det igen. Min ser sådan her ud:

Hvis du sprang oprettelsesprocessen over, så ligger der lige nu en Facebookside uden ejer med dit navn på. Den kan du gøre krav på og herefter kan du enten skjule siden eller vælge at gøre den færdig med profilbilled, Om-tekst osv..

Man behøver ikke nødvendigvis have en offentlig side for at have en virksomhedskonto. Min egen Facebookside er skjult, da jeg ikke lige i øjeblikket har så stort et fokus på at promovere mig selv. Og så er der bare lidt ananas i egen juice ved at have en Facebookside til sig selv, haha….. Men hey, alle starter jo et sted, så hvis du vil bruge en Facebookside til at promovere din blog og er seriøs omkring det, så giv den gas.

INSIGHTS:

Når du har fået dig en virksomhedskonto, så får du også adgang til det dejlige tool kaldet ‘Insights’, eller ‘Indblik’ på dansk. Her kan du se en masse statistik for din konto og dine følgere. Det er virkelig lækkert – i hvert fald for sådan en talnørd som mig.

Det kan fx. fortælle dig, hvornår på ugen dine følgere er mest aktive, og dét kan du bruge til at vurdere, hvornår det bedst kan betale sig for dig at poste. Eller hvor dine følgere er fra. Det kan være at 80% af dine følgere er udenlandske og i dét tilfælde vil det måske give bedst mening af skrive engelsk på din Instagram.

Jeg tænker, at jeg i løbet af ugen her laver et indlæg, som forklarer Insights lidt mere i dybden, så I kan bruge alle tallene til noget konstruktivt 🙂

PS.

Nogle mener, at virksomhedskontoer bliver “straffet” af Instagram i forhold til reach (for at få dem til at betale for reach). Jeg har haft en virksomhedskonto i omkring 2 år nu og jeg har ikke kunne mærke nogen forskel endnu 🙂

PPS.

Topbilledet er taget af mig på Christianshavn.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker om fremtidsplaner