• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
Søndagsbilleder - Grundtvig Kirken og Bispebjerg Kirkegård

Lydisolering af værelse

Som jeg har nævnt tidligere, så har jeg jo 3 roommates. Hvilket selvfølgelig betyder, at man hører lidt af hvert når man sådan bor sammen. Da væggene på mit værelse er ret tynde, har jeg valgt at lydisolere dem, der hvor der er behov for det. Både for de andres skyld, men også for min egen. Grunden til at jeg har valgt at gøre det på væggen bag min computer er, at jeg ofte taler med mine venner, når vi fx sidder og spiller. Og det tror jeg godt kan blive lidt kedeligt for de andre at høre på i længden.

Skummet købte jeg hos Thomann og det koster seriøst ingenting. 1 plade koster 33 kr. Så jeg købte 8 af dem, bare for at være på den sikre side. På væggen bag min computer har jeg brugt 3 plader.

Efterfølgende har jeg også monteret et par plader på væggene rundt ved min seng. Det er ikke super flot, men det er dét værd, hvis man, ligesom jeg, bor sammen med andre mennesker som selvfølgelig også larmer, taler højt, laver mad osv. på alle mulige tidspunkter af døgnet. Og det er en ret billig løsning.

Samlet set har jeg måske brugt 350-400 kr. på det hele inkl. limpistol, ekstra lim, hobbykniv, dobbeltklæbende tape osv.

Da jeg jo bor på værelse, så har jeg ikke den store lyst til at lave unødvendigt mange huller i væggen. Derfor valgte jeg, at skære lidt papstykker ud, som jeg så limede fast til skumpladerne. Én trekant i hvert hjørne.

På den måde kunne jeg sætte dobbeltklæbende på pappet og smække det op på væggen, uden at skulle bore eller sømme noget fast.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagsbilleder - Grundtvig Kirken og Bispebjerg Kirkegård