• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • RAVI HOLST
  • ···
NYT SPEJREFLEKSKAMERA

Mit råd til dig der overvejer at få mange tatoveringer i en ung alder

Jeg har egentlig aldrig haft nogen intentioner om at få en masse tatoveringer. Det er først noget som pludselig dukkede op, da jeg begyndte at høre en masse metal tilbage i gymnasiet, da frontmændene her altid var smurt ind i tatoveringer. Men da interessen så først viste sig, så var den også meget stærk.

Nærmest med ét fik jeg lyst til at dække hele kroppen til med blæk. Men heldigvis er tatoveringer ret dyre for en ung studerende som mig på daværende tidspunkt, så jeg kunne selvfølgelig ikke bare lige få det gjort, så hurtigt som jeg ville. Heldigvis.

For med tiden har min smag inde for tatoverings-stilarter nemlig ændret sig. Hvis jeg fik lavet ALT det jeg ville ha’ lavet da jeg var 18, så havde jeg haft travlt med at få fjernet et par stykker af dem igen nu. Det er jeg 100% sikker på.

Derfor er mit råd, at hvis man er ung og går med samme lyst til at blive tatoveret, i samme grad og mængde som jeg gjorde, så tag den med ro. Og ja, det lyder mega nederen og som noget ens mor ville sige. Jeg siger ikke, man slet ikke skal blive tatoveret som ung. Det blev jeg selv. Men når man er 17-18 år og bare craver de der fucking tatoveringer, så er motiverne måske ikke helt så vigtige. Man vil bare gerne være tusset. Og i den alder tager man sgu ikke altid de smarteste beslutninger, selvom man tror man har styr på det hele.

Jeg fortryder absolut ingen af mine tatoveringer. Jeg kan sagens leve med dem alle. Men hvis der var mulighed for at viske et par af dem ud (uden at skulle betale sygt meget) og få lavet noget andet, så ville jeg nok gøre det hist og her. Jeg er selv gået fra at være helt vild med old school tatoveringer med farver, til en mere black and grey-stil, som heller ikke nødvendigvis har så meget med old school-stilen at gøre. Hvis jeg havde fået fyldt begge arme med old school tatoveringer, så havde jeg nok været lidt ærgerlig over det nu. Og det havde jeg fået gjort, hvis jeg havde haft pengene til det, da jeg var 18-22 år.

Så venner, tag den med ro. Få lavet lidt af gangen og i et tempo som giver mening på sigt. Man kan sagtens komme i helt mål og være helt tusset, uden at skulle farvelægge hele armen eller kroppen på én gang.

Min pointe her er forresten heller ikke, at man ikke skal få lavet et helt sleeve eller et ben ad gangen. Blot at man virkelig skal tænke sig om inden man får det gjort, hvis man er helt ung. Langt fra de fleste mennesker forbliver den person, de var som 18-årig og bare syntes at stjerne-tatoveringer var det fedeste.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYT SPEJREFLEKSKAMERA