Mit råd til dig der overvejer at få mange tatoveringer i en ung alder

Den ‘perfekte’ lørdag

img_6393

I programmet ‘Klæd mig af’, som vidst nok blev sendt på Zulu engang, er der en fyr som på et tidspunkt skal svare på, hvordan hans perfekte lørdag ser ud.

Han svarer, at den perfekte lørdag for ham, ville være, at han vågnede op med tømmermænd efter at have sovet længe (why though???), for derefter at mødes med sine drenge og så tage i byen igen. Ja – han lignede også typen der ville svare sådan noget. Han kunne lige så godt ha’ været med i det der fuckboys-program.

Men hans svar fik mig til at tænke lidt over, hvordan min egen perfekte lørdag egentlig ville se ud. Og med perfekt mener jeg sådan realistisk perfekt. Ikke noget a la “den starter med, at jeg vågner op på Bali ved siden af Beyoncé” eller noget i den stil.

Jeg tror, min perfekte lørdag ville starte med, at være udhvilet. Sådan rigtigt udhvilet. Det er så sjældent man får lov til at sove igennem og samtidig føle sig frisk når man vågnet. Det gør jeg i hvert fald aldrig og jeg tror det ville betyde en hel del for mig, at få lov til at opleve det. Jeg ville elske at vågne op kl. 7 og være frisk nok til at stå op og få noget ud af dagen med det samme. Noget af det mest irriterende jeg ved, er, at sove for længe og spilde min tid med at sove, selvom det altid virker som det rigtige at gøre hver eneste gang jeg vågner.

Efter en god morgen (det ret vigtigt) tror jeg, at jeg ville tage ud. Jeg skal i hvert fald bare udenfor og ha’ noget luft. Det kan være stranden, skoven eller noget helt andet. Det kan også være noget så simpelt, som at få gjort alt det man ikke har nået i løbet af ugen. Måske ville det perfekte scenarie være, at jeg kunne tage i Silvan på Fisketorvet (som i det her scenarie ville være helt tomt for mennesker) og købe alt hvad hjertet begærer. Fx. værktøj som har én funktion og som jeg aldrig ville få brugt, men som jo altid er rart at eje, hvis nu man skulle få brug for en bordrundsav i sin lejlighed.

Efter at have været ude og lave et eller andet, som får mig til at tro, at jeg har været produktiv, så er jeg nu havnet hjemme igen. Eller hos Alberte. Eftermiddags- og aftenplanerne skal være ryddet. Jeg er ikke god til at have aftaler. Jeg elsker derimod at have en tom kalender og tage tingene som de kommer. Ellers går jeg og stresser over det hele ugen op til.

Hvis jeg er alene, laver jeg mad til mig selv. Med overskud. Det er ikke noget jeg normalt har hvis jeg er alene. Jeg gad godt ha’ overskuddet til at gøre lidt ekstra ud af det. Hvis jeg er sammen med Alberte, så ville jeg elske at tage ud og spise et sted, hvor man ikke risikerer, at sidde ved siden af en gruppe gymnasiepiger, som skal videre i byen. Og et sted hvor man ikke skal nusse albuer med bordet ved siden af. Mit private space er ikke enormt stort, men det påvirker mig meget, hvis nogen bryder det. Det må også godt være et sted, hvor man kan blive siddende hele aften og få drinks efterfølgende – uden at det vrimler med stive mennesker.

Det ret svært at sidde og forestille sig, hvad der ville være perfekt. Jeg tror ikke der findes ét svar. Det afhænger sgu nok en hel del af hvordan man har det på dagen og hvilket humør man er i. Mine gode dage, er de dage, hvor jeg har det godt indeni. Ikke hvor jeg har lavet noget specielt eller opnået mest (selvom det med at opnå noget tit gør mig glad indeni).

Tit er de bedste dage også de dage, hvor man er fri til selv at vælge.

Og hold kæft, hvor blev det her indlæg lige pludselig langt.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Mit råd til dig der overvejer at få mange tatoveringer i en ung alder