• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • RAVI HOLST
  • ···
Er du afhængig af din telefon?

Mennesker der drukner, ligner ikke de drukner

drukning

Da jeg læste historien om den 19-årige dreng, som for nyligt druknede efter at være blevet skubbet i vandet af en ven, undrede jeg mig over, hvordan det egentlig kunne lade sig gøre. Hvordan kan han nå at drukne så hurtigt og så tæt på andre mennesker? Ligesom mange andre satte jeg også spørgsmålstegn ved, hvad personerne omkring ham, havde gjort for at hjælpe ham. For de har vel ikke bare passivt stået og kigget på, vel?

Jeg stødte på artikel (læs den her), som forklarer drukning helt i dybden og det lader til, at vi kigger efter nogle helt forkerte tegn, når det kommer til folk der drukner. Jeg troede faktisk ikke man kunne være i tvivl om nogen var ved at drukne. Jeg vil virkelig anbefale, at man læser den – specielt her i badesæsonen.

Det lader åbenbart til, at vi er ret fejlinformerede, når det kommer til drukning. Hvor svært kan det være, at spotte en som er ved at drukne? Min første tanke er, at de må da råbe på hjælp eller på en eller anden måde vise, at de har brug for hjælp. Eller måske plaske helt vildt, fordi de ikke kan svømme. Men nej, ingen af de ting er tilfældet.

Man er åbenbart instinktivt ude af stand til at råbe på hjælp, fordi man automatisk forsøger at bruge den ilt man har optimalt. Og det er altså ved at holde vejret eller at ind- og udånde i de korte øjeblikke man har muligheden (hvis man overhovedet har den).

Samtidig så kan en person der drukner, ikke selv styre sin krops bevægelser. Personen kan altså ikke bevæge sig imod noget eller nogen som kan hjælpe dem.

Det er forklarer jo lidt, hvordan det kan lade sig gøre, at drukne i så kort afstand fra land, badebroer og andet.

Udover det, så kan en person som er ved at drukne, ikke holde sig ovenvande i særlig lang tid. Og med særlig lang tid, så menes der ikke 10-15 minutter. I følge artiklen så kan en druknende person typisk kun holde sig over vandet i 20-60 sekunder før de begynder at synke.

Det synes jeg sgu er lidt uhyggeligt. Det er virkelig ikke lang tid.

Førhen har jeg ikke skænket det en tanke, men nu jeg tænker over det, så kan jeg faktisk aldrig huske, at blive undervist eller instrueret i, at spotte en person som er ved at drukne. Jeg gik ud fra, at det så ud ligesom det gør på film. At man råber, plasker og virkelig ligner én der har brug for hjælp.

Jeg synes virkelig godt, man kunne gøre mere ud af, at oplyse omkring tegnene på drukning et eller andet sted. Det kunne for eksempel være i idræt både i folkeskolen og i gymnasiet. Vi havde svømning i 5. eller 6. klasse og her lærte vi bare at svømme. Og det er jo ikke engang alle der lærer det, selvom de har haft svømning i de små klasser i folkeskolen.

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du afhængig af din telefon?