• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • RAVI HOLST
  • ···
13 ting der burde være mere eller flere af

Om mænd der råber efter kvinder på gaden

Hvis der er noget der kan få mig til at krumme tæer, så er det når fyre råber efter kvinder på gaden. Uanset hvor “uskyldigt” det måtte være i fyrenes øjne.

Som fyr oplever jeg det ikke selv specielt ofte, men det er da sket. Altså at jeg har overværet fremmede gøre det. Og jeg har aldrig oplevet, at det på nogen måde har virket til at være bare den mindste smule charmerende eller sjovt – eller okay. Og jeg har aldrig set en kvinde reagere positivt på det. Hvad forventer mænd egentlig at få ud af det? Respekt fra andre mænd? At kvinden vender om på stedet og smider sit telefonnummer efter ham? Det eneste sådan en opførsel resulterer i, er at løfte sløret for hvor uintelligente de er. Og det får dem absolut ikke til at fremstå specielt seje, når de står sammen i en gruppe og skal føre sig frem ved at vise, hvem der tør råbe “flotte kasser”.

Jeg kan kun forestille mig, hvor ubehageligt det er at få tilråb som kvinde. Man kan nok godt på en eller anden måde side, at jeg er blevet skånet for det på grund af mit køn. De eneste gange jeg har fået tilråb fra fremmede kvinder har været på Roskilde Festival og det var ret uskyldigt. Sådan virkede det i hvert fald. Men det er nok også fordi jeg er en fyr og ikke føler mig fysisk truet af et par unge piger.

Nu har Frankrig heldigvis gjort street harassment ulovligt og jeg elsker det. Jeg håber det gør en forskel. Jeg tør bare endnu ikke rigtig forvente det. Det virker lidt for godt til at være sandt. Umiddelbart forestiller jeg mig ikke, at det er noget politiet vil tage super seriøst, men det kan forhåbentligt have en afskrækkende effekt. I bedste fald bliver der måske statueret et par eksempler her i starten.

Jeg håber det går op for en masse mænd – både i Frankrig men også i resten af verden – at tilråb absolut ikke er et kompliment og på ingen måde er okay, men derimod respektløst.

Og jeg håber at der er flere mænd der vil være med til at sige fra. Specielt hvis vi oplever nogen vi kender gøre det. Jeg tror lidt de fleste mænd trækker på skuldrene og lader det passere og det kommer vi ikke langt med.

Vi er nødt til at sætte en grænse og jeg tror den for de fleste fyre er nemmest at overholde, hvis det er omgangskredsen der sætter den.

 

 

 

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

13 ting der burde være mere eller flere af