• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
En nat i shelter

Fransk mand dømt for street harassment

Ahhh ja. Så skete det endelig! Den første franske mand er blevet dømt for sexchikane af en kvinde i det offentlige rum, efter at landet i august gjorde street harassment ulovligt.

Kort fortalt så stiger den her stive fyr på en bus, hvor han smækker en kvinde bagi og kommenterer på størrelsen af hendes bryster.

Kommentaren resulterede i en bøde på 300 euro og smækket fik han 3 måneders fængsel for.

Forhåbentlig havde han fået bøden for kommentaren uanset om han havde smækket hende bagi eller ej, men det er måske lidt forhåbningsfuldt. Jeg tror i hvert fald at der stadig må være en del franske kvinder, som er blevet udsat for street harassment den sidste måned, uden at nogen har fået en bøde for det.

Men det er da et skridt i den rigtige retning!

Nu krydser jeg så bare fingre for, at det fortsætter, og at flere kvinder melder det, når de oplever at mænd råber efter dem og kommenterer på deres kroppe i det offentlige rum.

Og så håber jeg, der er flere mænd derude, som tør sætte foden ned og sige fra, når de oplever deres venner (og fremmede) råbe efter kvinder på gaden.

Jeg er overbevist om, at den største ændring vil ske, når mænd omkring mænd siger fra – uanset om der er en lov der forbyder street harassment eller ej.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En nat i shelter