• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
Når man vågner fordi man tror der er sket noget forfærdeligt

Min søvnmønster lever jo sit eget liv

I mit sidste indlæg skrev jeg lidt om, at jeg var vågnet mega tidligt, fordi min roommate bollede en der larmede en del. Det gav mening. Det gav mening, at jeg derfor ikke kunne sove og kom op.

Men idag skete det igen. Altså ikke, at der blev knaldet i værelset ved siden af – gudskelov, der må være grænser – men jeg vågnede endnu en gang lige omkring kl. 6.30. Denne gang af mig selv og umiddelbart bare fordi jeg var tørstig.

Men jeg forstår det ikke.

Jeg sover 8-10 timer normalt og har som regel endda alligevel svært ved at komme op på trods af mange timers søvn.

Nå, men jeg greb chancen og kom tidligt op igen i dag. Jeg snuppede en enkelt kop kaffe og så røg jeg ellers ud af døren, for jeg ville egentlig vildt gerne ud og tage lidt billeder med solopgang for en gangs skyld. Det er jo en sjældenhed for sådan en syvsover som mig.

Men var der nogen solopgang i dag? Nej.

Var det fuldstændig overskyet? Ja.

Solen står op cirka 7.40-8.00 stykker nu, men det kunne da virkelig ikke ses. Ikke en eneste solstråle kom igennem. Klokken kunne lige så godt have været 12.

Nå, men jeg kørte lidt rundt i indre by imens jeg overvejede hvad jeg skulle. Det var lidt specielt at køre midt i morgentrafikken, hvor man virkelig kan mærke folk stresse på cykelstien, når nu jeg selv ingen planer havde.

Jeg kom forbi Original Coffee ved søerne og fik mig en chai latte (!), som er min seneste obsession. Fuck, jeg elsker det. Det smager af så mange forskellige ting på én gang.

Efter jeg havde drukket den, kørte jeg ud til den lille havfrue, som jeg i noget tid gerne har ville fotografere. Jeg synes lidt, hun mangler en plads på min instagram.

MEN. MEN MEN MEN.

Da jeg kom derud var der 2-3 kinesere som fotograferede hende. Jeg tænkte ‘okay wow guys, I tidligt oppe’, men ventede pænt på de blev færdige. De skulle selvfølgelig alle have et billede af dem selv RØRE ved statuen, det er klart.

Men inden den sidste af de her tourister fik taget sit billede, så sker der gudhjælpemig dét, at der kommer en hel bus fyldt med flere kinesere. Jeg gik fra at sidde og vente på 2-3 stykker til at sidde midt i en flok på måske 60-70 tourister. Altså hvad. Min tålmodighed blev 0 procent belønnet. Virkelig.

Heldigvis så er der virkelig fart på de her kineseres tourist-planer, så de var der måske 10-15 minutter og de fik heldigvis taget alle deres billeder i grupper frem for solo fotos, så det gik da nogenlunde.

Da de så var kørt, så fik jeg endelig sneget mig ned og taget lidt billeder, men hold kæft hvor var det kedeligt. Jeg havde jo forventet flot solopgang i baggrunden og alt muligt, men det kunne jeg vist godt glemme alt om. Jeg måtte nøjes med en helt hvid, kedelig himmel.

Så jeg fræsede hjem. Og fik en formiddagslur. Nu er klokken næsten 13 og jeg har allerede kørt indre by tyndt, set den lille havfrue, fået min chai latte og er netop nu lige vågnet igen.

Klar til resten af dagen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man vågner fordi man tror der er sket noget forfærdeligt