• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
Se hvad jeg har købt på Black Friday

Min mærkelige guilty-pleasure

Vi har sgu alle sammen et par guilty-pleasures, hvad end det er mærkelig musik, underlige sammensætninger af mad eller noget helt tredje.

Jeg har selvfølgelig også et par stykker. Og de er måske liiidt sære.

Som du måske ved, så bor jeg jo alene. Altså jeg har jo et par roommates, men det er ikke fordi vi spiser sammen osv., så på den måde, så gør jeg alt “alene”. Og det er sgu lidt kedeligt en gang i mellem.

Derfor er jeg jo nødt til at underholde mig selv, når jeg fx spiser. Hvis jeg har en serie, så ser jeg som regel et afsnit, imens jeg spiser, men hvis ikke, så plejer jeg at søge mod youtube.

Og det er altså her mine guilty-pleasures ligger begravet.

For når jeg spiser, så elsker jeg at se youtube videoer med folk, som går rundt i en eller anden random skov med en metaldetektor og leder efter skrammel fra 2. verdenskrig. Eller udforsker bunkere. Årh man. Det er det perfekte at spise til. Det går ikke for stærkt og heller ikke for langsomt. Handlingstempoet er helt perfekt. Og så er det bare lidt spændende hver eneste gang de finder noget.

Eller også ser jeg videoer med folk, om istandsætter ting. Eller videoer at folk som bygger noget. Fuck, det er også bare creme de la creme.

Men der er også en anden type videoer, som jeg elsker. Og det er i en helt anden liga.

Hvis jeg fx. skal have mig en morfar midt på dagen, så er der én speciel form for video jeg ser, for at slappe af. Og nej, det er ikke ASMR-videoer. Det er ikke lige mig. Jeg hader fandeme at blive visket i øret, haha.

Nej, den legendariske form for video, som jeg her snakker om, det er Bob Ross videoer. Du kender ham måske ikke, men han var altså en maler-gut, som lavede hjernedødt mange tv-udsendelser i 80’erne og 90’erne, som handlede om, at man kunne male med derhjemme.

Han starter altid lige med at sige hvilke farver han bruger, og så maler han ellers bare, imens han fortæller seeren hvordan man gør.

Det er meeeega afstressende. Og han snakker altid med sådan en ro i stemmen, som virkelig bare får mine øjenlåg til at falde i.

Jeg kan ret tydeligt huske, første gang jeg så ham. Det var i fjernsynet hjemme hos min mormor og morfar. Jeg må have været omkring 7-8 år gammel. Jeg anede i hvertfald ikke rigtig, hvad meningen var, men jeg faldt i søvn på gulvet foran tv’et. Helt knock-outed. For mig er det ligesom at få fortalt godnat-historie.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se hvad jeg har købt på Black Friday