• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
De bedste julesange

Mine juletraditioner og forhold til jul

nyhavn

Juletraditioner er ikke noget jeg nogensinde rigtig har tænkt så meget over. Måske fordi jeg har så få. Altså, jeg ejer ikke engang julepynt. Min mor har altid pyntet op og vi har da også altid haft juletræ derhjemme. Jeg er også ret sikker på, at jeg kommer til at have juletræer, når jeg engang får et sted, som har plads til det.

Vi har aldrig danset om juletræet eller sunget sange hjemme hos mig. Heldigvis. For jeg gider virkelig ikke, haha. Vi åbner også gaver i et moderat tempo og ikke én ad gangen. Ingen af os gider være 4 timer om det.

Jeg synes, julen er rigtig hyggelig, men det er faktisk primært på grund af lysene. Ligesom på billedet ovenover. Det tog jeg i går aftes (efter jeg havde låst mig selv ude, og hjælpeløst måtte gå rundt i regnvejr og vente på mine roomies kom hjem). Det er nok mest lys i mørket jeg synes er hyggeligt, og ikke så meget dét at det er jul, egentlig. Jeg har som udgangspunkt heller ikke behov for at være sammen med folk, bare fordi det er jul.

De juletraditioner, som fylder mest i mit liv, er nok blot julemaden. And, risengrød og risalamande og så videre. Det har altid virket lidt out of place at spise om sommeren.

Det er faktisk også mange år siden jeg har haft en julekalender. Jeg ved ikke hvorfor, men min hjerne prioriterer det bare ikke særlig højt. Jeg ville dog rigtig gerne lave/købe en pakkekalender til min fiktive kæreste, men det er mest fordi, det er dejligt at gøre andre glade. Men til mig selv? Næh. Det behøver jeg egentlig ikke.

Og nu vi snakker om julekalendere…

Jeg ser heller ikke julekalendere. Specielt ikke dem, som er beregnet til børn, som fx Pyrus osv. Det siger mig ingenting og har egentlig aldrig gjort det. Den eneste julekalender jeg gider se er ‘Jul på vesterbro’, haha.

Det lyder egentlig ret trist og kedeligt, at være så anti-jul. Men heldigvis, så er det jo ikke fordi jeg ikke kan lide julen. Jeg går bare ikke rigtig op i den og dens traditioner. Traditioner er oftest noget folk er vokset op med og har taget til sig den vej igennem. Dem har jeg ikke så haft mange af. Det er muligvis også derfor julen fylder så lidt i mit liv. Men det er nok også samtidig, fordi jeg er alene og ikke har nogen at dele traditioner med.

Fik du læst mit indlæg om de bedste julesange

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De bedste julesange