• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
Jeg er flyttet til Nørrebro!

Lidt om at lave sit eget diy tøjstativ

(Ja, billedet er godt nok ikke et billede af et tøjstativ, men det kommer vi til)

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, så er jeg jo flyttet til Nørrebro med en god ven.

Og i den forbindelse er vi flyttet ind i en helt tom 3-værelses. På mit værelse er der et indbygget skab, men jeg synes sgu ikke det er så indbydende. Det lugter lidt funky og ser mega gammelt ud indeni. Ikke noget jeg lige har lyst til at lægge mit tøj ind i.

Derfor har jeg besluttet, at vi bruger det til opbevaring. Fx. af vores store vandrerygsække, støvsuger, strygebræt, fiskestænger, tørrestativ og alt muligt grej vi har.

Og det efterlader mig jo uden et skab til mit tøj. Men jeg har tænkt mig, at løse det ved, at lave mit eget tøjstativ af vandrør.

Jeg synes i forvejen, at de ser mega fede ud, men jeg tror virkelig, at den generelle pris på dem er liiiidt overdrevet. Der er seriøst ikke for 2000 kroners vandrør og materialer i sådan et standard stativ.

Så derfor vil jeg altså forsøge at lave mit eget og så se hvor billigt jeg kan gøre det. Rørene koster jo det de koster – hvilket ikke er skide meget.

Lige nu skal jeg have tegnet et stativ som vil passe ind på mit værelse. Det er ret indbydende at lave en løsning, som indebærer at bore det fast til væggen, men jeg vil helst undgå det fordi jeg kun bor til leje. Ideelt set skal jeg skulle flytte rundt på det uden at efterlade huller i væggen. Det betyder dog, at jeg skal tænke over, at lave nogle solide fødder på det, så det står fast og samtidig ikke ridser gulvet.

Jeg var i Silvan i dag for lige at tjekke rørtykkelser og sådan noget ud. Jeg kommer til at bruge ½” rør lige umiddelbart. Det er vist også standarden og samtidig billigst.

Så step 1 herfra: få optegnet tøjstativet som jeg vil have det.

Dernæst kan jeg begynde at finde ud af, hvilke dele jeg skal bruge.

Jeg skriver et nyt indlæg, når jeg er kommet videre med tøjstativet og får lavet en opsamling på hvor meget det kostede og hvor svært det var at lave.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er flyttet til Nørrebro!