• Lasse Emil
  • Kevin Angelsø
  • Ravi Holst
  • ···
I morgen er det ovre

Juleaften: the aftermath

Jeg er tilbage. Tilbage i København. Tilbage i civilisationen med metrolinjer og døgnåbne Nettoer inde for en radius af 200 meter.

Der er blevet spist and, flæskesteg, brune kartofler og og risalamande i store mængder. Og jeg er stadig lidt skuffet over, at jeg endnu en gang ikke fik mandlen!

Men det var sgu dejligt med al den gode made, som jeg normalt ikke selv gider lave. Ikke fordi det er svært, bare fordi jeg er doven. Og ikke gider gøre noget ud af det for min egen skyld.

I år har jeg slet ikke skrevet en ønskeseddel. Jeg husker dog, at min mor spurgte efter én tilbage i november, men come on, så tidligt er der jo ikke nogen der har en ønskeseddel klar. Jeg kom i hvert fald fra det igen og fik aldrig skrevet en.

Jeg har til gengæld fødselsdag her om 1,5 uge, så det kunne være jeg skulle tage mig sammen, og finde ud af hvad jeg ønsker mig. Jeg fik dog nogle helt fine julegaver alligevel, så jeg klager ikke.

Dette års juleaften rystede forresten lidt ekstra af sig.

Kender du det, når småsyge børn går rundt og hoster på den der uha-kom-der-lige-noget-med-op-måde? Og man bliver lidt bekymret?

Ikke over barnets helbred (sorry, not sorry), men mere over hvad der er blevet hostet på. Og hvordan man fuldfører hele aftenen, uden at blive hostet på eller uden at røre ved noget, der kunne være hostet på. Lidt ligesom jorden er giftig. Udover at alt er giftigt. Jeg tog mig selv i at holde vejret, når min niece kom tæt på for at vise mig noget.

Jeg kan afsløre, at jeg fejlede. Jeg kunne mærke det allerede da vi kørte derfra. De hævede mandler. Den ubehagelige følelser når man synker. Jeg var blevet ramt.

Måske var det fordi vi sad ved siden af hinanden ved bordet. Måske havde jeg rørt noget af hendes legetøj og var blevet smittet den vej igennem. Måske var det fordi jeg spiste hendes hjemmelavede småkager, som hun kom og gav mig. Måske var det fordi hun hostede på mit ansigt, imens jeg havde åben mund. Jeg ved det ikke, men jeg er i hvert fald blevet syg.

Og i går havde jeg det af pis. Vi holdt jo jul hos min onkel på Lolland (suk), men jeg er ikke rigtig en overnatningsfyr, så mine forældre, min søster og jeg sov i mine forældres sommerhus, som ligger 45 minutter derfra.

Jeg kørte hjem om formiddagen d. 25. og skulle egentlig have været på arbejde. Det blev så aflyst. Jeg var (og er) simpelthen for sløj.

Så jeg bruger juleferien på at få det bedre. Og jeg har lidt ondt af mig selv, som kun mænd kan have det, når de er syge. Derfor synes jeg også kun, at det var retfærdigt at stille mit 55″ tv ind foran min seng. Det er tid til Netflix and chill.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I morgen er det ovre