• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
Lyde jeg kan li'

Jeg har fået en kæreste

Hehehe. Jeg har fået en kæreste. Og hvis man er bare det mindste nysgerrig, så tror jeg godt, at dem som følger mig på Instagram har kunne lægge to og to sammen. Egentligt kan jeg godt lide at holde sådan noget for mig selv, men på den anden side, så er det også rart at bekræfte det helt igennem og fejre kærligheden, når man endelig finder den.

Halvandet års tørke skulle der til. 2018 var et rigtig gråt og diset år, hvor jeg virkelig ofte var i tvivl, om det hele nogensinde skulle blive godt igen. Men det blev det lige pludseligt.

Og jeg kan lige så godt stå ved det og sige det som det er. Maria og jeg fandt hinanden på Tinder. Så noget godt kommer der altså ud af den app. Eller… Maria fandt mig på Tinder.

Første gang jeg stødte på Maria var nemlig på Instagram for cirka 4-5 år siden. Og første gang jeg så hende i virkeligheden, var i metroen lige omkring nørreport, kort efter jeg var stødt på hende på insta. Og jeg kan huske, at jeg virkelig bare ikke var klar på, at rende ind i mit insta-crush den dag. Så fordi at Tinder ikke var stedet jeg stødte på Maria første gang, så bilder jeg lidt mig selv ind, at vi ikke er et rigtigt tinder couple.

Det vilde er egentlig, at Maria, kort tid efter jeg så hende i metroen, flyttede til Australien (!!). Sådan for good. Mega nederen for mig på det tidspunkt. Jeg kan tydeligt huske, at jeg tænkte noget a la “øv, der røg den chance”, da jeg fandt ud af det. Selvom hun stadig på det tidspunkt ikke vidste, at jeg eksisterede og selvom jeg stadig bare var én ud af de millioner creeps, der findes på insta.

Men det hele blev jo godt. Kort før jul matchede vi på tinder. Og jeg var virkelig i tvivl, om det nu også var klogt, at bruge “hey, har du ikke boet i australien?” som ice breaker, for det var altså ikke noget man kunne læse sig til nogen steder, haha.

Men det gik.

Og vi sås. Og det var godt.

Så vi sås igen. Og lidt mere igen.

Og nu ses vi så meget vi overhovedet kan komme til.

Hvilket også er grunden til, at bloggen her ikke har fået tildelt så meget opmærksomhed fra min side af (sowwyy, no u know y).

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lyde jeg kan li'