• Lasse Emil
  • Kevin Angelsø
  • Ravi Holst
  • ···

Jagten på fuldskæg – del 2

Nu har jeg efterhånden forsøgt at gro mit skæg ud i 1,5 måned, og jeg er så småt ved at vænne mig til at se mig selv med skæg. Det tilføjer godt nok lige et par år til mit baby face.

Men der er stadig et pænt stykke vej endnu.

Jeg er nået til det punkt, hvor det er begyndt at dække og blive lidt mere tæt rundt omkring. Som man også kan se på billederne, så har jeg jo ikke så meget hår på kinderne, så det er et ret vigtigt at det dækker, så det ser lidt tættere ud.

Egentlig var planen, at lade være med at klippe eller trimme det overhovedet. Men på min hals, og området ved kæben, vokser det bare lige en tand for hurtigt i forhold til resten. Derfor trimmede jeg det lidt dér sidste weekend. Hvis ikke jeg gør det, så får jeg nemlig det flotteste amish-skæg.

Omkring 1 måned inde (så altså for to uger siden) begyndte det at klø og stikke helt vildt og jeg var så tæt på, at opgive og barbere det hele af.

På det tidspunkt besluttede jeg mig for at købe en skægbørste og en skægolie. Det hjalp faktisk helt utroligt meget!

Skægbørsten er virkelig en life saver, fordi den ligesom kan redde hårene og samtidig få skægolien ned til huden. Kæmpe anbefaling herfra til dig med et kløende skæg.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens numre #4