• Lasse Emil
  • Kevin Angelsø
  • Ravi Holst
  • ···
Ugens numre #6

Fortnite og kreditkortmisbrug

 

Fortnite. Du må unægteligt have hørt om det. Især hvis du har børn i alderen 8-15.

Som du måske ved, så kan man i mange spil tilkøbe skins. Det giver ingen fordele rent ydelsesmæssigt, men det kan alligevel være lidt lokkende, fordi man kan ændre sin karakter- og sine våbens udseende efter smag og behag. Og det er der rigtig mange som synes er interessant. Specielt de unge sjæle, som gerne vil se lidt sejere ud end deres venner.

Desværre åbner det en masse muligheder for misbrug. Folk får franarret deres skins, konto og i mit tilfælde… mine penge.

First of all: jeg spiller ikke engang Fortnite.

Men i 2017 installerede jeg det, spillede ÈT spil, døde mega hurtigt og afinstallerede det så direkte igen. Det var ikke noget for mig. Jeg gamer ret meget, men det her fangede mig bare ikke.

Efterfølgende skete der ingenting.

Efter cirka et års tid begynder jeg at få nogle mails om, at firmaet bag Fornite (Epic Games) har lagt mærke til “suspicious activity” på min Fortnite-konto. Jeg ignorerede dem bare, fordi jeg var egentlig ligeglad med hvad det betød. Min konto var intet værd (level 0 og indeholdt ingen skins af værdi) alligevel og jeg antog faktisk bare, at det var spammails.

Begyndelsen

Men så blev det jul. Og d. 22. december – altså dagen hvor jeg SELVFØLGELIG skulle købe alle mine julegaver – fik jeg inde for den samme time 7-8 emails direkte fra Fornite og PayPal. Så i alt en 14-16 stykker fordi jeg fik ordrebekræftelse fra begge steder.

Hver mail var en ordrebekræftelse på køb der var blevet lavet i Fortnite. Der var blevet købt alt muligt lort. Jeg ved ikke helt hvad det hele var, men noget af det var ingame currency og så nogle packs af en eller anden art. Ingame currency er “penge”, som man køber for rigtige penge. I det her tilfædle mine penge.

Da jeg kom hjem fra arbejde skyndte jeg mig selvfølgelig at undersøge om de her mails var ægte, for det troede jeg seriøst ikke de var. Det var de desværre.

Der var blevet købt for 2500 kroners Fortnite-ting. Dagen før jeg, en fattig studerende, skulle købe julegaver. ALLE mine julegaver (ja, jeg var ikke i god tid).

Kevin vs. the world

Jeg gik selvfølgelig i panik.

Det første jeg gjorde, var at frakoble mit dankort fra min PayPal-konto med galoperende hjerte. Mit dankort har altid været tilkoblet min PayPal-konto uden problemer.

Allerede få timer efter jeg havde frakoblet mit dankort, kunne jeg se, at ‘tyven’ flere gange havde forsøgt at misbruge mit dankort igen. Disse gange heldigvis uden held.

Det næste jeg gjorde, var at forsøge at få kontrollen over min 1,5 år gamle Fortnite-konto. Jeg vidste faktisk ikke den eksisterede, så jeg var skeptisk.

Heldigvis kunne jeg bare bruge ‘glemt kodeord’-funktionen og nulstille min kode. Min egen mailadresse var stadig tilknyttet, så det var intet problem.

Da jeg fik adgang til min konto, kunne jeg lynhurtigt se, at den var blevet brugt flittigt af en anden. Navnet var blevet ændret til noget med mellemøstlige bogstaver og jeg kunne se, at nogen fra et mellemøstligt land (kan ikke huske hvilket præcist) jævnligt havde logget ind på min konto og brugt den som var det hans egen.

I starten var jeg mega panisk. Jeg anede ikke hvem jeg skulle henvende mig til. Min egen bank? PayPal? Eller firmaet bag Fortnite?

Jeg endte med at henvende mig til dem alle sammen. Først til PayPal. Dem hørte jeg aldrig noget fra. Altså ALDRIG. Deres kontaktformular var i stykker.

Så kontaktede jeg Epic Games. De havde heldigvis et punkt et sted på deres hjemmeside, som hed noget a la “Report un-authorized transactions”. Helt perfekt. Jeg hørte dog ikke noget i et par dag og i mellem tiden kontaktede jeg også min bankrådgiver, som sagde, at jeg skulle kontakte Epic Games.

Løsningen

Efter et par dage fik jeg en mail om, at der var blevet oprettet en sag.

Okay okay. Nu var der i det mindste nogen, som tager sig af sagen.

Herfra skulle jeg igennem utallige robot-agtige mail-korrespondancer bevise, at jeg ikke selv havde foretaget de køb og at jeg virkelig var mig.

De skulle bruge min IP-adresse, mit arbejdes IP-adresse, det originale navn på min konto (som var 1,5 år gammelt og aldrig brugt siden og nu ændret af ‘tyven’), nogle tal fra mit dankort og alt muligt andet.

Det var mildest talt rigtig langtrukkent. Specielt fordi deres supportafdeling kun svarede om natten dansk tid. De sad jo i USA, mener jeg. Så der blev sendt én mail fra dem om natten. Så svarede jeg på den mail i løbet af dagen. Men de var jo taget hjem fra arbejde, når jeg svarede. Så det gik mega langsomt.

Det gik der halvanden til to uger med.

Efter yderligere to uger (vi er oppe på næsten en måned sammenlagt nu) uden kontakt fik jeg en mail om, at min sag var blevet lukket, og om jeg ikke lige ville rate min oplevelse med deres supportafdeling. What the fuck. På det her tidspunkt havde jeg ikke hørt, om de gav mig medhold og ikke set skyggen af mine penge.

Så skrev jeg en rimelig syrlig mail til dem og sagde, at det da ikke kunne passe, at de bare lukkede min sag uden videre og uden at orietere mig om noget.

Heldigvis fik jeg et godt svar. Et undskyldende svar. Hvori der stod, at de beklagede og at de ville tilbageføre alle mine penge inde for 2-6 hverdage.  Thank god.

Jeg fik heldigvis alle mine penge igen et par dage efter mine lidt bitre mail. Sammen lagt tog det næsten en måned.

The aftermath

Så en kort anbefaling herfra:

Sørg for IKKE at have koblet en PayPal konto til jeres eller jeres børn Fortnite-konto. 

Hvis andre får adgang kan de misbruge jeres kort efter behag.

Jeg ved stadig ikke hvordan min PayPal-konto var blevet tilkoblet min Fortnite-konto og det nager mig stadig lidt. Det er absolut ikke noget jeg selv har gjort. Spillet er gratis og jeg har kun afprøvet det én gang for længe siden, så jeg har haft nul årsager til at koble min PayPal på. Og min PayPal-konto er heller ikke blevet misbrugt før eller siden denne gang.

Derudover mistænker jeg ‘tyven’ for at have videresolgt alt der var blevet købt med mit dankort. Ligesom csgo-skins er blevet en valuta i sig selv. Han har fået en vare, som er blevet betalt med mit dankort. Den vare har han formentlig solgt videre på internettet igennem en tredjepart og så videre. Så det er foregået nøjagtigt som hvis nogle stjæler din pung, køber en PS4 for dine penge og så går ned og sælger den PS4 videre.

Så please, vær’ opmærksom!

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens numre #6