• Lasse Emil
  • Kevin Angelsø
  • Ravi Holst
  • ···
Ugens numre #11

Afskaf arbejdsfrie helligdage

Ja, det måske en lidt kontroversiel overskrift, men det er nu engang det jeg mener.

I mine øjne er helligdage anno 2019 noget fis. I hvert fald dét at vi alle sammen skal have fri på dem.

Jeg tillader mig lige at antage, at langt størstedelen af danskere under de 50, egentlig ikke har et specielt nært forhold til kristendom eller religion generelt. Så dét, at vi holder fri, fordi det er en religiøs helligdag, synes jeg egentlig bare er lidt til grin.

Så vil jeg meget hellere have, at vi kalder det noget andet og lige adskiller det moderne menneske fra religiøse traditioner, som vi ikke kender årsagen til.

Ikke fordi vi er ubevidst uoplyste, men fordi vi er ligeglade. Jeg synes selvfølgelig også det er fedt at have fri, men hvis jeg lige ser lidt længere frem end til mine egne fornøjelser, så er det jo en kæmpe mængde arbejdstimer samfundet går glip af.

De arbejdsfrie helligdage ligger lidt i samme liga som dåb og konfirmation. To traditioner, som de fleste bare deltager i, fordi det er traditionen i Danmark. Jeg er også selv blevet døbt og konfirmeret.

Hvorfor?

Jeg aner det ikke.

Mine forældre har vel gjort, som alle gjorde andre dengang. Og i forhold til min konfirmation, så var det selvfølgelig en ikke særlig velovervejet beslutning, som bestod af 50% ‘gaver er jo fucking lågsus, bro’ og 50% af ‘jamen alle andre gør det, så jeg bør vel også’.

Tænk engang hvis man som 14-årig adskilte sig fra flokken, puhadada.

Og de der konfirmationsforberedelser er forresten også til grin. Og tåkrummende, nu når jeg tænker tilbage.

Jeg har faktisk lidt ondt af dem som underviste os i konfirmationsforberedelse. De var søde mennesker som ville os det bedste, men sandheden er, at de undervise 13-14 årige børn i noget som er fuldstændig forældet og ude af trit med virkeligheden. Ingen i min klasse var der af lyst og interesse.

Det var bare prisen det kostede, hvis man ville have en konfirmationsfest og alle gaverne der følger med.

Det at alle holder fri samtidig virker dog ret afstressende på mig, selvom jeg synes grundlaget er fesent.

Der er nærmest ingen travle mennesker på gaden her i København og folk har pludselig tid til at nyde vejret og hinanden. Og det er rigtig fint. Der er helt sikkert folk, som har brug for det. Men lad os nu lige stoppe med at pakke det ind i en religiøs tradition.

Når det så er sagt, så håber jeg alle får nydt deres fridag og det gode vejr i dag! Imens vil jeg arbejde videre i et fuldstændigt forladt kontorlandskab i Sydhavnen, lol.

 

 

 

3 kommentarer

  • Jeg kunne ikke være mere uenig ☺️
    Helligdagene, eller rettere traditionerne de udspringer fra er ufattelig vigtige for vores kulturarv, og ikke mindst vores kulturforståelse og egen selvopfattelse som samfund.

    I disse tider, hvor mange brokker sig over integration, dårlig sundhedssystem, højere pensionsalder, og generelt et velfærdssamfund som er udfordret, er en konsekvens af et samfund som er blevet mere pluralistisk og sekulært. Vi står med en kommende generation som vokser op med Instagram og iPads, men ikke ved hvornår den danske grundlov blev udarbejdet. Er det i sig selv farligt? Nej, men et kulturløst samfund er hamrende farligt, hamrende identitetsløst og det har konsekvenser i form af lavere samfundsfølelse og i sidste ende, individuelle mennesker som går til grunde i ensomhed og mangel på fællesskab. Fordi fællesskabet, grundlaget er ved at skride. Helligdagene er vigtige, fordi vores nation, vores kultur og mennesker er vigtige. God påske 🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens numre #11