• Lasse Emil
  • Kevin Angelsø
  • Ravi Holst
  • ···

Om at leve med tinnitus

Ligesom rimelig mange andre mennesker, så har jeg også tinnitus. Det er egentlig ret almindeligt og der er cirka 16% af alle os voksne i Danmark som har det.

Folk har tinnitus i varierende grad og det kan være ret forskelligt hvor plaget man er af det.

Jeg har det i en grad, hvor jeg konstant kan høre en hyletone. Sådan har det været i snart ti år, tror jeg. Jeg føler mig faktisk ikke plaget af det, for jeg lærte ret hurtigt at leve med det. Jeg har sgu aldrig rigtig tænkt over, at andre ikke har kunnet høre den der lille hyletone.

Jeg har 99% sikker på, at jeg har fået tinnitus af at høre for høj musik i mine hovedtelefoner. som teenager. Sådan virkelig sikker. Jeg har altid hørt mega meget musik. I 2018 hørte jeg 117.000 minutters musik på Spotify alene.

Dengang i 2006-7ish, der var det rimelig begrænset hvor gode headphones man kunne få. I hvert fald som 15 årig uden fritidsjob. Og det var også et par år inden in-ears rigtig kom på banen.

Jeg har altid godt kunne lide, at lukke verden ude og være “alene” med musikken. Det kunne man sgu ikke med det bras Kvickly og Føtex solgte i deres headphoneafdeling dengang. Det var også dengang hvor de stadig solgte computerspil i sådan nogle kæmpe æsker med cd’er i, lol.

Den eneste løsning der ligesom var for at lukke verdens lyde ude var at skrue så højt op, at man ikke kunne høre andet. Virkelig dumt, men 15 årige gør som bekendt mange dumme ting.

Så det gik der mange timer med. Jeg kan huske, at jeg godt kunne mærke, at mine ører tit var meget trætte dengang efter at have lyttet til musik. Specielt hvis jeg havde sovet med mine headphones i. Men det lidt ligesom vabler. Man mærker dem som regel først når skaden er sket og de er der. Indtil da går det sgu da meget godt.

I dag lægger jeg som sagt ikke rigtig så meget mærke til min tinnitus, selvom den er der konstant. Heldigvis er den ikke høj nok til at forstyrre mig i hverdagen, men jeg hører den hver aften når jeg lægger mig til at sove. Og det er her den egentlig godt kan gå hen og blive irriterende, hvis jeg kommer til at tænke for meget på den.

Heldigvis har jeg lært, at man kan “maskere” hyletonen ved at sørge for der er noget andet der laver en lyd, når der ellers er stille. I mit tilfælde kan jeg for eksempel godt lide at høre opvaskemaskinen køre, når jeg skal sove fordi den overdøver min tinnitus og har sådan en rolig rytme. Da jeg boede på Nansensgade og på Amagerbrogade overdøvede selve trafikken fra gaden den.

Det vigtigste er, at man accepterer sin tinnitus og ikke lade sig gå på af den. Det lidt ligesom de der væg-ure, som siger tik tak hele tiden. Hvis man er vant til dem, så lægger man slet ikke mærke til de er der. Men hvis man ligger og fokuserer på lyden af uret, så kan man pludselig ikke høre andet.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens numre #14