• Lasse Emil
  • Kevin Angelsø
  • Ravi Holst
  • ···

Mindre gaming, mere produktivitet

Jeg elsker at game. Virkelig. Jeg kan bruge mange timer på det og det er primært, fordi jeg bliver så opslugt af det. Det er sjovt, stimulerende og så opslugende, at jeg nemt kan glemme at jeg er sulten, skal på toilettet, har ondt i ryggen og 1000 andre ting.

Og det er lidt dét, der er problemet. Eller i hvert fald mit problem.

For når jeg bliver så opslugt, så flyver timerne afsted. Og det er ikke bare en gang i mellem. Det er nærmest hver dag. Og det påvirker min produktivitet, men også min kreativitet.

Men ikke mere.

Efter et par ugers overvejelse har jeg besluttet, at min tid ikke er dét værd. I hvert fald for en tid.

Efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg begyndt at få dårligere og dårligere samvittighed, over at bruge min tid på gaming. Og det er ikke fordi jeg synes det er “barnligt” eller noget i den stil. Det er simpelthen bare fordi, jeg føler min tid er spildt, når jeg har spillet fra kl. 16-22 flere dage om ugen. Og det er den jo også.

Jeg kan ikke rigtig styre det, så jeg har valgt at tage en kold tyrker. I dag afinstallerede jeg de spil jeg plejer at spille (PUBG og League of Legends), så jeg ikke liiige kommer til at åbne dem, hvis jeg keder mig.

Jeg kan faktisk slet ikke huske, hvornår jeg sidst har kedet mig. Og det tror jeg egentlig ikke er så sundt. Fordi hver gang jeg er begyndt at kede mig, har jeg startet min computer og spillet løs. Og så gik de lige 6-8 timer med det.

Hvis jeg i stedet havde givet mig selv lov til at kede mig, så havde jeg måske brugt min kreativitet lidt bedre. Fundet på noget produktivt at lave. Lavet musik. Søgt inspiration. Fotograferet lidt mere. Alle sådan nogle ting.

Og det er netop de ting, jeg har som nytårsforsæt at gøre mere af. Det bare lidt svært, hvis jeg kommer til at spille min tid væk.

Så selvom jeg elsker at game, så er det nu slut. I hvert fald indtil jeg kan styre det igen!

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens numre #17