• Ravi Holst
  • Søren Hald
  • Far Uden Filter
  • Kevin Angelsø
  • ···
Vi har endelig fundet en lejlighed

INSTAGRAM: En guide til udforsk-kategorierne

sådan arkiverer du billeder på instagram

Udforsk-kategorierne kort fortalt

Du bruger måske allerede udforsk-kategorierne, eller også har du måske blot lagt mærke til kategorierne under search-baren på udforsk-siden, uden at tænke mere over dem.

Udforsk-kategorierne er egentlig bare indhold, som er kategoriseret i forskellige emner. Det kan fx. være fitness, arkitektur, dyr, teknologi. Det er generelt nogle ret brede kategorier, som kan dække over meget brede emner. En ret populær og udbredt kategori er kategorien ‘Stil’. Det skyldes nok, at langt størstedelen af Instagrams brugere i et eller andet omfang poster selfies.

Funktionen er efterhånden et halvt år gammel, men den er desværre ikke brugt så flittigt endnu, selvom den har et ret stort potentiale.

Det skyldes muligvis, at man ikke kan følge kategorier, hvilket gør, at man selv skal gå ind under hver kategori, for at få vist indholdet.

Man er samtidig heller ikke selv herre over, hvilke kategorier man har til rådighed, desværre. Det afhænger helt af hvilket indhold man liker, de profiler man følger og det indhold man selv bidrager med. Hvis dit indhold generelt er ret fitnessorienteret, så vil du formentlig se ‘Fitness’ som den første kategori.

På trods af alle de her små børnesygdomme, så er det virkelig et godt og brugbart værktøj til dem, som ikke lige altid gider se på deres venners morgenmad, men hellere vil se noget bestemt, nyt, relevant indhold.

Mine personlige kategorier

På billedet nedenunder kan du se min udforsk-side. Lige under search-baren ligger der et par kategorier, som Instagram mener, er relevante for mig.

IGTV er for mig ligegyldigt. Det samme er ‘Forretning’ faktisk, så dem ser jeg lige bort fra i det her indlæg. IG vil selvfølgelig bare gerne have nogle views på deres IGTV-content og sælge lidt selvsiddende bh’er.

Det interessante for mig er kategorien ‘Stil’.

Jeg vil nemlig rigtig gerne se mere indhold, som er nogenlunde i samme kategori som mit eget, så jeg kan opdage nye relevante profiler.

Men indholdet i de her kategorier skal liiiige finjusteres.

I får lige et billede af hvordan min stil-kategori ser ud nu (og som jeg gerne vil have den).

 

Som I kan se, så er der lidt tøj, lidt tusser og lidt herreprodukter. All is good.

MEN.

Den startede sgu med at se sådan her ud:

Altså rimelig pisse ligegyldig for mit vedkommende. Og jeg var nok aldrig begyndt at bruge den her kategori, hvis ikke jeg havde sat mig for at rydde op i den.

Sådan fik jeg vist bedre content

All right.

Step 1 var, at blive enig med mig selv om, hvad jeg faktisk ville have denne kategori skulle bestå af, for ‘Stil’ er et ret bredt emne.

Den skulle selvfølgelig bestå af herre-relateret indhold. Og gerne noget street tøj plus noget klassisk tøj. Og der måtte virkelig også gerne være nogle tusser.

Step 2 var at finde og like indhold, som svarede til ovenstående og KUN ovenstående. Street, klassisk, tusser. Husk Instagram også lægger mærke til hvilken type billeder du ser på, selvom du ikke liker det.

Step 3 var at fortælle Instagram, hvad jeg ikke ville have i den her kategori. Det gjorde jeg ved at trykke på et billede, trykke på de tre små prikker øverst i højre hjørne, og så vælge ‘Se færre opslag som dette’.

Når jeg havde gjort det et par gange, så lukkede jeg IG helt og åbnede den igen, så der blev loadet helt nyt indhold ind i ‘Stil’-kategorien.

Først forsøgte jeg bare at opdatere kategorien ved at gå til toppen og swipe ned. Det gav godt nok noget nyt indhold, men det var fuldstændig i samme stil, som det hidtil havde været.

Efter at have lukket IG ned og åbnet det igen, så var indholdet heldigvis fuldstændig forandret. Og til den positive side, vel at mærke.

Herefter var det endnu nemmere, at finde og like indhold, som svarede til min smag. Med den her taktik bliver indholdet hele tiden finjusteret og i sidste ende skulle det gerne blive mere og mere relevant.

Instagram ikke er et menneske

Det er enorm vigtigt, at man husker på, at IG er en maskine. Godt nok er det en klog maskine, men det er trods stadig alt en maskine, som stadig ser alle billeder i 0’er og 1’er.

Det betyder altså, at DU skal fortælle Instagram, hvad der hvad og hvilket indhold du vil se mere af. Hvis du under ‘Stil’ går ind og kigger på billeder af kattetøj, så vil IG stadig tro, at visningen af kattetøjet var et godt valg og så kommer der bare mere af det.

Så når du bruger kategorierne, så husk at holde dig til kategoriens emne.

Et eksempel på min maskine-pointe, er min kategori ‘Tegneserier’. Vi ved godt alle sammen hvad tegneserier er, går jeg ud fra, så det gider jeg ikke bruge krudt på, at forklare.

Men altså… Instagram tror, at jeg er interesseret i tegneserier, fordi jeg tit liker tattoo-designs, nylavede tusser og generelt tussede mennesker. IG kan simpelthen ikke skelne imellem en børnetegning på papir og en tatovering på hud. Derfor er man nødt til at hjælpe lidt til selv.

Det tager ikke lang tid og det kræver bare lige, at man forbliver fokuseret og ikke begynder at like i øst og vest, når man bruger kategorierne.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi har endelig fundet en lejlighed