• Lasse Emil
  • Kevin Angelsø
  • Ravi Holst
  • ···
INSTAGRAM: En guide til udforsk-kategorierne

Hundeklipning, Copenhell og lejlighed

 

Puha, det har næsten været afslappende at komme tilbage på arbejdet.

I fredags var jeg på Copenhell hele dagen og jeg var SÅ træt og udmattet da jeg endelig kom hjem. Og tørstig. Det var virkelig voldsomt, hvor meget støv der var derude. Men godt var det.

Lørdag tog Maria og jeg ud til mine forældre og min hund Jeppe, som de passer, indtil vi flytter til Valby.

Som I kan se på billedet, så er han blevet semi-langhåret, så Maria forsøgte for første gang at klippe ham. Normalt er det noget jeg gør, men eftersom Maria og Jeppe skal bo sammen snart, så var det meget fint, at Maria fik lov til at give det et forsøg.

Vi gør det med en frisørsaks og en almindelig trimmer, som er helt stille og ikke larmer. Han er faktisk blevet mega god til at lade mig klippe ham, men han er liiidt irritabel, når man skal til at klippe ham på maven og på benene. Da han var lille gad han SLET ikke og forsøgte hele tiden at gå væk. Hans pels vokser ret hurtigt, derfor klipper jeg ham faktisk cirka 4 gange om året, så han har også fået et par ture efterhånden.

Imens Maria klippede Jeppe, klippede jeg hele mine forældres bøgehæk og fik samtidig reddet mig en fin solskoldning på skuldrene og i nakken. Lidt utroligt at årets første solskoldning først kom i slut-juni, faktisk. Jeg har førhen været solskoldet i april!

Søndag var vi oppe og træne som det første og derefter i Jysk for at se på sofaer, skriveborde og sofaborde. Bare lige for at se de forskellige ting i rigtig størrelse.

Vi har fået en plantegning på lejligheden, men der står ikke mål på, så vi ved faktisk ikke rigtig, hvor meget plads der er i de forskellige rum. Det er lidt svært at indrette før man står i den tror jeg.

Først var vi i jysk på Nørrebro, men den var virkelig sløj. Få udstillingsvarer og mega sammenpresset butik generelt. Så vi tog til Jysk i Spinderiet, som er meget større, og derefter cyklede vi faktisk ud for at kigge på vores lejlighed. Som slet ikke er færdig. Vi er bare mega utålmodige lige nu, så vi har allerede været derude 2 gange for at se hvor langt de var kommet med byggeriet, lol.

Lige nu er de igang med at mure op, men de er vist næsten færdige indvendigt. Men på trods af det, så er der stadig 5 måneder til vi skal flytte ind… Det skal bare blive november nu, tak.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INSTAGRAM: En guide til udforsk-kategorierne