• Lasse Emil
  • Kevin Angelsø
  • Ravi Holst
  • ···
Skotsk højlandskvæg på Amager Fælled

INSTAGRAM: Ny feature imod digital mobning

digital mobning

Instagram kommer med en ny feature, som skal hindre digital mobning og dårlig opførsel. 

Digital mobning er størst på Instagram. I hvert fald hvis man sammenligner med andre sociale medier som YouTube, Facebook og Snapchat.

Som det første led i kampen mod digital mobning, indfører Instagram en “er du nu sikker”-pop up ved kommentarer, som deres AI registrerer som ondskabsfulde/stødende. Disse beskeder bliver registreret ved at blive sammenlignet med tidligere anmeldte beskeder.

Inden den grimme kommentar bliver postet, vil afsenderen blive spurgt om denne virkelig ønsker, at poste kommentaren. Forhåbentlig kan det få nogen til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sender en grim kommentar eller bemærkning afsted.

Restrict-featuren

Næste led er featuren ‘restrict’. Den kommer højst sandsynligt til at hedde ‘begræns’ på dansk. Med restrict kan man begrænse en anden bruger fra at se hvornår man er online på Instagram, at man har set deres beskeder og andre vil ikke kunne se de kommentarer, som den restrictede person skriver på ens billeder. Og det bedste af det hele er, at den restrictede person aldrig vil opdage det.

For os voksne vil det være naturligt at blokere personer, som skriver grimme kommentarer eller på anden måde er ubehagelige over for os. Men hvis børn bliver mobbet – både fysisk såvel som digitalt – af et andet barn i skolen eller ungdomsklubben, så vil en blokering måske være med til at eskalere situationen. Specielt fordi det mobbende barn vil være klar over, at han/hun er blevet blokeret. Med restrict vil mobberen ikke kunne se, at vedkommendes kommentarer og handlinger er begrænsede og skjult.

Featuren er stadig ved at blive testet og er altså endnu ikke rullet ud. Instagram har ikke sagt noget om hvornår den kommer, men det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning og jeg tror virkelig der er mange børn og unge, som vil blive glade for den.

Digital mobning er afskyeligt og jeg har virkelig ondt af de mobbeofre, som aldrig kan slippe væk fra deres mobber. I “gamle dage” havde man helle, når man var inde for hjemmets fire vægge. I dag kan man aldrig undslippe helt og det er virkelig trist. Både som mobbeoffer, men også som forældre til børn som udsættes for mobning.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skotsk højlandskvæg på Amager Fælled