• Lasse Emil
  • Kevin Angelsø
  • Ravi Holst
  • ···
INSTAGRAM: Skjulte likes

Bryllup, studenterfest og en tur til Horsens

Det har været helt rart at komme tilbage til hverdagen for en gangs skyld.

Sidste weekend var en af de der voksen-weekender, hvor man nærmest ikke får slappet af, fordi man skal til sociale arrangementer. I denne omgang skulle Maria og jeg til bryllup i Horsens.

Vi bor i København, så med lidt hurtig hovedregning, så kommer man frem til, at det betyder en køretur i bil på et par timer hver vej.

Heldigvis var der mulighed for at overnatte, så det gjorde vi med glæde.

Vi tog først toget til Korsør om fredagen hvor Maria’s mor bor. Her overnattede vi imens naboen holdt studenterfest (langt inde i juli åbenbart??) heeeele fucking natten. Mega lækkert når man lige skal lade op før et bryllup. Der blev kastet lidt op rundt omkring i hækken, der var lidt uenighed blandt nogle af fyrene og der var en masse beerpong og ølbowling i haven. Alt hvad man ikke kan ønske sig i et stille villakvarter.

Lørdag formiddag kørte vi så til Horsens, hvor vi skulle være i kirken kl. 13. Det var seriøst en lang dag.

Faktisk blev den så lang, at jeg efter aftensmaden gik op på vores værelse for at tage 30 minutter på øjet inden dessert og brudevals og alt det der.

Den trætteste Kevin måtte dog opgive tilbagevendelse og sov faktisk on/off resten af natten. Maria blev ved til 2-tiden og hun gik endda i seng “tidligt” i forhold til andre.

Det var et skønt bryllup, men det har været en af de weekender, hvor man konstant er på farten, venter på noget eller skal være social. Og det er ret drænende for sådan nogle introverte typer som os. Så da vi kom hjem søndag aften, så var vi seriøst bare færdige.

Det var sgu godt at være hjemme i sin egen seng igen og tilbage i sine vante rammer. Vi endte med at sove omkring ti timer natten til mandag.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INSTAGRAM: Skjulte likes