11 dage til termin
Om 11 dage har Maria termin. Det føles som kort og lang tid på samme tid.
Det her indlæg kommer ikke til at handle om andet, end dét jeg sidder og tænker. Det er 100 procent for min egen skyld. Ligesom det plejede at være, dengang jeg startede hele bloggen.
Jeg har efterhånden vænnet mig til livet som mand med gravid kone og nu er det pludselig ved at ændre sig igen. Det er lidt mærkeligt. Men jeg glæder mig til at blive en trio og være med til at løfte meget mere af byrden. Det føles meget afvæbnende kun at være i stand til at se til på sidelinjen og hjælpe med småting.
Jeg har ikke følelsen af, at der er 1000 ting jeg skal nå eller opleve inde babyen kommer. Det er ellers mit indtryk, at det er noget mange føler, når de skal være forældre for første gang og opdager, at deres liv skal til at ændre sig.
Det bliver fandeme dejligt at se ham. Han er nu så stor, at man kan fornemme hvilken kropsdel man kan mærke, når man holder hånden på Marias mave. Samtidig er det enormt ubehageligt for Maria med sådan en kængurustyltehoppende unge i maven. Han må gerne komme ud til os nnnNU.
Leave a Comment