Ny blog, nye tider
Hey hey hey.
Jeg har for nyligt lige pludseligt fået sparket til at starte helt forfra, når det kommer til det der med at blogge. Og det er så også grunden til at det ser helt tomt ud herinde lige nu.
Jeg har de sidste par år været på en blogplatform, hvor man ikke selv skal gøre andet, end at skrive indlæg. Al teknikken var der andre der tog sig af på godt og ondt. Det kender I nok godt. Nogle gange er det bare fedt ikke at være bundet af, at andre skal gøre noget
Sådan er det ikke mere for mit vedkommende. Nu er kevinangelsoe.dk faktisk et helt almindeligt website som ligger for sig selv. Jeg sidder selv med teknikken og hvis der skal laves noget nyt eller hvis der er noget som ikke virker, så er der kun mig til at fixe det. Men for mig er det faktisk en fordel. Jeg elsker jo at sidde med sådan noget.
Den eneste downside er dog at jeg ikke lige fik overført de gamle indlæg til den nye blog. Upsi.
Jeg var egentlig gået lidt død i det der med at blogge, fordi jeg synes platformen jeg var på, var bøvlet og ikke så transparent at arbejde i. Men nu er gnisten kommet tilbage.
Der er sket vildt mange ting i mit liv siden jeg sidst skrev et indlæg i 2019, så indholdet her ændrer sig nok også lidt. Før handlede det meget om livet i København, fotografering og mit liv som ung fyr.
Nu er jeg blevet gift, jeg har skiftet branche, skiftet værelse ud med rækkehus og om ikke så længe skal jeg være far.
Leave a Comment